fbpx

Skal børn have cykelhjelm på i ladcykel?

Er det egentlig lovpligtigt at give børn cykelhjelm på, når de er med på tur i ladcyklen, og hvad gør man med cykelhjelm til de helt små babyer? Få svar på alt om børn og cykelhjelme i ladcykler her.

Hvad siger loven om cykelhjelme til børn i ladcyklen?

De fleste af os ved godt, at det er sikrest for børn (og voksne) at have cykelhjelm på, men hvad siger loven egentlig om børn og cykelhjelme, og er der særlige regler, når barnet sidder i ladet på en ladcykel

Det korte svar er nej, og det lidt længere svar er, at der ikke findes lovgivning i forhold til at have cykelhjelm på eller ej, når man cykler – hverken for børn eller voksne. Vi vil dog altid råde til, at alle, uanset alder, får cykelhjelm på, så snart de er gamle nok til det, og især på ladcykel, der ofte har motor, og derfor kan køre (og potentielt vælte) i høj fart.

Skal baby have cykelhjelm på i ladcyklen?

Mange kører med helt små børn i ladcyklen, og vi råder til at bruge cykelhjelm til din baby lige så snart, at barnet er i stand til at sidde op i ladcyklen og holde hovedet selv. Før det kan du bruge en almindelig babyautostol, der fastgøres i ladcyklen, så baby sidder godt og sikkert. Stram selerne godt til, og sørg for, at babyautostolens håndtag er oppe, ligesom når du bærer rundt på den. Derved vil håndtaget fungere som styrtbøjle og beskytte barnet, hvis ladcyklen skulle vælte.

Brug cykelhjelmen – det redder liv

Brug af cykelhjelm redder liv og mindsker risikoen for alvorlige skader ved ulykker. Spørger du os, er det almindelig, sund fornuft at bruge hjelmen og lære sine børn fra en tidlig alder, at cykling og cykelhjelm hører sammen. Det gælder selvfølgelig også for mor, far eller andre voksne, der tager ungerne med ud på tur i ladcyklen. Få derfor hjelm på både børn og voksne, hvis ikke I allerede har det, og nyd, at sikkerheden er i orden, når I begiver jer ud i det blå. 

Share:

Black Iron Horse

Table of Contents

Related Posts

Sådan undgår du, at din ladcykel bliver stjålet

Især i de større byer er cykeltyverier ret almindelige, og særligt ladcykler er i høj kurs, da de har en høj værdi og er lette at sælge videre. Du kan ikke gardere dig 100 % mod cykeltyveri, men der er alligevel meget, du kan gøre for at mindske risikoen for, at en tyv får fingrene

Skal børn have cykelhjelm på i ladcykel?

Er det egentlig lovpligtigt at give børn cykelhjelm på, når de er med på tur i ladcyklen, og hvad gør man med cykelhjelm til de helt små babyer? Få svar på alt om børn og cykelhjelme i ladcykler her. Hvad siger loven om cykelhjelme til børn i ladcyklen? De fleste af os ved godt, at

Scroll to Top