Visionen

Hos Black Iron Horse kombinerer vi sikkerhed og godt håndværk med bæredygtighed.
Vores cykler er produceret og samlet i Danmark. Kassen er støbt af genanvendt plast. Fordi det skal være lettere at bevæge sig rundt med god samvittighed – både overfor sig selv, men ikke mindst også overfor miljøet.

Med en cykel fra Black Iron Horse kan du transportere dig selv, din familie og selv de tungeste varer med et minimum af anstrengelser – og dermed træffe et bæredygtigt valg uden at skulle give afkald på bekvemmelighed og æstetik.

Bæredygtighed

Black Iron Horse gør det ligefrem behageligt at gøre noget aktivt for vores klima. Cyklen manøvrerer bedre end nogen anden ladcykel takket været den unikke baghjulsstyring, der gør det muligt at vende på en tallerken. Desuden er cyklen bygget med et stædigt hensyn til både sikkerhed og bæredygtighed.

Det er en prioritet for os at producere så tæt på vores kunder som muligt – og ikke i fjernøsten. Vi har derfor valgt at producere stel, lad og kaleche i Danmark. Vores lad og sæder er desuden fremstillet af genanvendt plast. Og vi stopper ikke her. Vi er drevet af en oprigtig nysgerrighed på, hvordan vi kan sikre en bæredygtig produktion af cykler, så derfor fortsætter vi med at søge efter bæredygtige alternativer til konventionel cykelproduktion.

Sikkerhed

Sikkerheden er selvfølgelig helt afgørende, når vi transporterer os selv og mange gange det mest dyrebare, vi har – vores børn. Vi stiller de største sikkerhedskrav til vores cykler, og derfor er der ikke en eneste detalje på vores cykler, der ikke er afstemt i forhold til sikkerhed og komfort. Vi udstyrer i dag alle vores nye cykler med 3-punktseler som standard. Skal du køre med de helt små, tilbyder vi integrerede indsatser til børn helt ned til 2 måneder.

Vores stel har vist sit værd gennem 25 år. Alligevel har vi på de nye modeller valgt at forstærke konstruktionen yderligere med en stålramme omkring kassen – uden at forøge cyklens vægt. Dette for at sikre, at børnene er ekstra beskyttede mod kollisioner.

Vores cykler er udstyret med mekaniske skivebremser på både for- og baghjul. De kan let bringe cyklen til standsning selv under høj fart med tunge læs. Ønsker du en mere kontant opbremsning, tilbyder vi også hydrauliske skivebremser.

Dansk kvalitet

Alle vores cykler er designet i Danmark. Vi henter størstedelen af vores materialer lokalt, og kun de bedste kan blive en del af vores cykler. Stålet kommer fra Tyskland, Finland, Sverige eller Norge, stellene svejses i Skive, vores lad smeltes og støbes af genbrugsplast på Sjælland, og alle cykler færdigbygges med den største omhu og kærlighed til håndværket af Lars på vores værksted på Vesterbro i København.