fbpx

34.999,00 DKK38.589,00 DKK

Ryd

Baghjulsstyring er skabt til bykørsel. Med baghjulsstyring vender cyklen bedre end nogen anden cykel, da cyklen kan vende om sin egen akse. Når der drejes på styret, kræver det minimal indsats, hvilket gør det nemt – især for bedsteforældre – at styre cyklen.

Med en bredde på 85 centimeter, er cyklen blandt de smalleste ladcykler på markedet. Det er en fordel, når der skal overhales på cykelstien, eller når cyklen skal parkeres i gården/skuret.

Baghjulsstyring giver også den fordel, at når der ikke skal drejes på forhjulene, vil cyklen blive endnu mere stabil, i takt med at vægten på ladet øges. Det vil dermed være en rar og tryg fornemmelse, når børnene sidder sikkert i laddet.

Sikkerhed og komfort
Vores lad i genanvendt plast er uden tvivl det, vi har brugt mest tid på at udvikle. Det var vigtigt for os, at der kunne sidde 3 børn og at der var plads til tasker, indkøb m.v. – og selvfølgelig at sikkerhed og komfort er i top. Det har vi løst!

Vi har skabt tre siddepladser, som alle har 3-punktseler. Der kan sidde to børn på det primære sæde, og så kan man vælge at tilkøbe et ekstra sæde (plads til 1 barn), som er placeret forrest i laddet. Og skal børnene have ekstra komfort, tilbyder vi også hynder til sæderne.

Vi ved af erfaring, at der skal meget bagage med på cyklen. Vi har derfor valgt, at gøre vores lad endnu dybere, så der bliver ekstra plads til tasker og hjelme under det primære sæde.
Samtidig har vi skabt plads til batteriet, så det sidder diskret bag det primære sæde. Her er der også plads til yderligere tasker eller indkøb.

For at sikre børnene, har vi modificeret stellet, så der er placeret en stålramme rundt om kassen, hvilket modvirker skader ved kollisioner fra alle sider.

Kvalitet og teknik
Vi holder fast i, at producere vores cykler i Danmark. Hver eneste cykel har dermed været gennem vores hænder, og vi har sikret, at alt er, lige som det skal være.

Vores cykler har været lavet af præcisionsstålrør i 25 år, og det fortsætter vi med. Vi ved, at stål holder, for de første cykler vi lavede i midten af 90’erne letter stadig transporten for børnefamilier og erhvervsdrivende.

Verto kommer med, hvad vi mener, er markedets bedste elmotor: Shimano E6100. Motoren er en centermotor, hvilket betyder større stabilitet og bedre trækkraft.
Med motoren har vi dog måtte gå på kompromis med den lokale produktion, da Shimano producerer deres motorer i Japan. Og det har vi gjort af en grund. Vi er overbeviste om, at Shimano systemet – lige fra motor, over gear til bremser – er den bedste løsning.
Shimano systemet kan indstilles på tre niveauer, som bestemmer hvor meget motoren hjælper dig. Motoren yder 60 NM – hvilket vi garanterer, vil give en fantastisk køreoplevelse.
Det hele styres fra et flot display, hvor man bl.a. kan følge hastighed, gear og batteriets rækkevidde.

Det elektroniske gearskifte er koblet op på motoren og gearskiftet klares nemt via to små knapper ved siden af håndtaget. Og for at gøre det rigtigt simpelt, skifter cyklen automatisk ned til 1. gear, når cyklen standser (f.eks. ved et lyskryds).

Verto kommer med to integrerede forlygter samt en baglygte. Alle lygter er koblet direkte til vores Shimano system, og tænder ved et simpelt tryk på en knap.
Forlygterne er fra Axa, og lyser med 20 lux. De kan dermed lyse 40 meter fremad og kan ses på en afstand af 2.500 meter. Baglygten sidder diskret i afslutningen af overrøret, og er fra tyske Busch & Müller. Det er den mindste lygte, som er godkendt til brug på veje og lyser på trods af sin størrelse helt utroligt.

Tilbehør (inklusiv)

  • 5 indvendige gear
  • Shimano motor og elektronisk gearskifte
  • Shimano batteri (418Wh, 11,6Ah) med lås
  • Dobbeltsæde i genanvendt plast med 3-punkts seler
  • Integreret lys som er koblet op på vores Shimano system.
  • Lås, skærme og ringeklokke
  • Dobbeltbundede fælge
  • Punkterfrie dæk fra Schwalbe
  • Mekaniske skivebremser og parkeringsbremse

Features

  • Drejer på baghjulet
  • Cyklen skifter automatisk til 1. Gear ved stop
  • Lad i genanvendt plast med dobbeltbænk
  • Indbygget trin til indstigning i lad
  • Justerbar sadelpind
  • Hydraulisk styrdæmper
  • Lyset tændes ved tryk på en knap
  • Opbevaringsplads under og bag sæderne

Tekniske specifikationer

Vægt

Stel: 11 kg
Lad: 20 kg

Farve

Cyklerne kommer i farverne sort, hvid, grøn og rosa.

Mål

Bredde: 85 cm
Længde: 202 cm

Kapacitet

100 kg + fører

Stel og gaffel

Udført i præcisionsstål, primet og med slagfast pulverlakering

Lad

Genanvendt plast.
Indvendige mål (cm): 89 x 66

Kaleche

Panorama kaleche i Sunbrella© materiale med aftagelig top.

Hjul

20″ hjul med dobbeltbundede fælge monteret med punkterfri dæk fra Schwalbe.

Lygter

Forlygter: Axa Compactline 20 E-bike
Baglygter: Busch & Müller µ E

Elektrisk system

Motor: Shimano Steps E6100 (60 NM / 250 W)
Display: Shimano Steps SC-E6100
Batteri: Shimano Steps 418Wh (36V, 11.6Ah)

Gear

Elektroniske gearskiftere: Shimano Steps DI2 SW-E6010
Nav: Shimano Steps DI2 Indvendigt 5-gear

Bremser

Forhjul: Mekaniske Shimano skivebremser m/parkeringsbremse
Baghjul: Mekaniske Shimano skivebremser

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.